Venstre Sorø afholdt d. 26. februar en velbesøgt generalforsamling i Borgerhuset i Dianalund.
Formanden aflagde beretning for foreningens virke i det forgangne år og fortalte, at det for ham var en fornøjelse og med stolthed at få lov til at være den, der berettede om, hvad Venstre Sorø har opnået i 2026.
Ved kommunalvalget KV25 her i november fik Venstre det bedste valg i mands minde, og for første gang i mere end 35 år fik Venstre også borgmesterposten samt indvalgt i alt 7 medlemmer i kommunalbestyrelsen.
Og ja – resultaterne har vist sig i 2026, men det er mere end 3 års hårdt, målrettet og dedikeret arbejde fra alle i Venstre Sorø, der har bragt os hertil, og det skal alle være rigtig stolte af, sagde formanden.
Et kæmpe tillykke til alle, og en kæmpe tak for indsatsen skal rettes til alle på kandidatholdet, hele bestyrelsen og hele Venstre Sorøs medlemsskare, der har støtte os utrætteligt.
Tak til sponsorer og alle, der har bidraget med stort og småt lige fra bannerpladser rundt omkring i landskabet til rundstykker ved morgenuddelinger mv.
Ved evalueringen af valgkampen blev nogle af fællesnævnerne for vores succes fremhævet:
- En god organisering af de mange og mangeartede opgaver
- En rigtig god holdånd og en fælles forståelse af at det skal være sjovt at være med i Venstres aktiviteter.
- Stor entusiasme
- Et højt energiniveau
- Hjælp og støtte til hinanden
- Ingen intern rivalisering
- At møde borgerne i øjenhøjde og lytte
Men frem for alt præsenterede Venstre Sorø et politisk projekt, som vil løfte Sorø Kommune i årene fremover, med en klar rød tråd – nytænkende, med forandringer og nye kræfter. Alt sammen klart kommunikeret ud til vælgerne.
Hele kandidatholdet – talentfuldt som det er – med Jakob i spidsen som styrmanden, signalerede kandidaterne, at det var et fælles politisk projekt, som alle stod bag, og det var det, der skabte resultatet.
Venstre Sorø er i god gænge og i god form. Der er kommet mange nye medlemmer i 2026, hvilket bestyrelsen er rigtig glade for; især i en tid, hvor mange ikke har lyst til at hjælpe med til frivilligt politisk arbejde. Bestyrelsen kunne fremlægge et regnskab, der udviste et rundt nul i både resultat og balancen; lige som det skal være i et valgår, hvor alle midler er brugt på at komme ud til borgerne med Venstres budskaber.
I Venstre Sorø ser vi optimistisk på fremtiden. En af vores værdier er også, at det skal være sjovt at være medlem i Venstre, så der bliver løbende afholdt medlemsarrangementer, der skal sikre dette.
Venstre Sorø stod også overfor en stor opgave med at få erstattet de bestyrelsesmedlemmer, som udtræder af bestyrelsen nu, da de overgår til kommunalbestyrelsen. Opgaven viste sig dog ikke svær, da der var mange rigtigt gode kandidater, som kæmpede om de ledige pladser.
Bestyrelsens sammensætning fremad ses nedenfor, her fotograferet sammen med MF Louise Elholm og Borgmester Jakob Spliid.
Genvalg til alle der ikke flytter til kommunalbestyrelsen: Rune Jordan, Peter Bjørn Thomsen, Birgitte Hansen, Dave Crossey, Pia Hvid og nyvalg til: Michael Østergaard Jensen, Harriet Juul, Peter Kamper, Birgitte Darling Petersen og som suppleanter: Jørgen Vonsild Skjøde, John Bay Simonsen, Thomas Sædding
Genvalg til formand Mogens Hansen
Bestyrelsen ser frem til det videre arbejde med at udvikle Venstre Sorø. Vi kommer ikke til at hvile på laurbærrene ret længe; der er allerede gang i endnu en valgkamp, og Sorø har brug for os, også fremover.
Mogens Hansen
Formand
Venstre Sorø
























