Sorø Handel og Service gentager sidste års succes med en ægte kæmpe gadefest hvor byens butikker, foreninger, spisesteder og musikere går sammen om at skabe den fedeste festivaldag. Det sker den 24. maj, kl. 12:00-23:00.

Torvet omdannes til et lækkert mekka af den skønneste streetfood. I år er alle madsteder og foodtrucks lokale. Det er vi stolte af – tænk at byen kan samle et lækkert og attraktivt udbud af hele 11 spændende muligheder til gavn for jer heldige festivalgæster. 

Programmet er spækket med koncerter med unge lokale musikere, samt et par vældigt interessante overraskelser. 

Derudover byder vi på stand-up, live graffiti-art, parkour, en masse sjov for ungerne – hoppeborg, ansigtsmaling og jump-basket, rodeotyr (datidens street… en form for retrostreet) og mange andre fede ting og aktiviteter. 

Årets helt store overraskelse kan I godt glæde jer til, for vi har trukket intet mindre end SMÆKDOWN til Coisbar, en eksplosiv og vild freestyle-rap-turnering, hvor semifinale og finale finder sted hos os. Det er fra kl. 17:30-22:30.

Igen i år får man med armbåndet adgang til et væld af lækre snacks, gaver og drikkevarer, indgang til alle aktiviteter og koncerter – og som noget nyt giver armbåndet også mulighed for at få 50% på specifikke retter hos forskellige spisesteder og første øl i barer. 

Armbåndet koster som sidst 75,- for jer under 18 og 150,- for jer, der er over 18 år.
Billetter og armbånd sættes til salg den 24/4.

Vi glæder os meget til at se jer alle sammen til forsommerens helt store og festlige event!

Følg eventen her:

(2) Sorø Street Festival | Facebook