Der er flere muligheder for at finde en hyggelig julekalender 2010 til voksne i Sorø.

Hos Krebshusgården kan du bestille en fiks og færdig pakkekalender, som er skræddersyet til modtageren. Fortæl Mette Blume om modtagerens præferancer, så pakker hun 24 fine ting ind og arrangerer det i en flot kurv. Krebshusgården har også flere færdigpakkede julekalendere på lager. Såvel de skræddersyede som de øvrige pakkekalendere findes i to prisklasser, én til 650 kr. og en luksus-udgave til 1200 kr.

Hos Matas i Holberg Arkaden kan man få en julekalender 2010 med 24 små færdigpakkede overraskelser i papirsposer med numre på. Her er alt fra personlig pleje til make-up, og det hele er smagfuldt pyntet på Matas-måden med iskrystaller, bånd og cellofan. Matas kan også tilbyde en adventskalender med fire luksus-pakker til hende. Både julekalenderen med 24 pakker og den med 4 pakker koster 549 kr.

Hos Emils Chokolade finder du den klassiske julekalender med fyldt chokolade. Emils julekalender 2010 består af 24+1 forskellige stykker chokolade, dog som udgangspunkt ingen stykker med spiritus eller kaffe, hvorved denne julekalender også er egnet til børn. Hvis man gerne vil have chokolade med spiritus, kaffe eller ren mørk chokolade, kan man få pakket en personlig chokoladekalender. Chokoladekalenderen fra Emil koster 210 kr. og kan bestilles online.