Endelig! Nu ser det ud til, at Sorø Jazzen kan vende tilbage med levende musik på byens scener. I tillid til genåbning af samfund og kulturliv er tre koncerter straks sat på programmet. Jazzen lægger ud fredag den 21. maj med en groovy kvartet anført af saxofonisten Hans Mydtskov på Café Tre Konger. Ugen efter, den 28. maj, spiller tre elegante damer i de smukke lokaler på Sorø Kunstmuseum. Og torsdag den 3. juni vil et 18-mands bigband give koncert for fuld udblæsning i Victoria Teatret. Vi jubler af forventningens glæde og håber, at publikum vil leve med i musikken.

Fredag 21. maj
Kl. 19.00 Soul Station – swingende groove
Café Tre Konger, Østergade 3, 4180 Sorø
Billetter på tlf. 57 83 41 14, britt@cafetrekonger.dk

Fredag 28. maj
Kl. 16.00 Sophisticated Ladies
Sorø Kunstmuseum, Storgade 9, 4180 Sorø
Billetter på www.sorokunstmuseum.dk/kalender/ eller tlf: 57 83 22 29, butik@sorokunstmuseum.dk

Torsdag 3. juni
Kl. 20.00 TipToe BigBand med Viktoria Tolstoy
Victoria Teatret, Storgade 15. 4180 Sorø,
Billetter på www.victoriateatret.dk

Læs mere om Sorø Jazzen her

Foto: ABW