DN Sorø har klaget over, at Sorø Kommune giver Sandstone tilladelse til at udvide endnu en gang.

“Virksomheden er nu på vej til at blive så stor, at den hører hjemme i et erhvervsområde, hvilket landzone vejledningen netop også peger på”, skriver formand Niels Hilker.

Uddrag af klagen:

“Sandstone er gennem fire år udpeget som ”Gazellevirksomhed”, der er en virksomhed, som i særlig grad har fokus på vækst og fordobling af omsætningen. Der er på den baggrund udsigt til, at virksomheden også i de kommende år vil have behov for yderligere ekspansion.” 

“Ejendommen er beliggende i landzonen. Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at egentlig bymæssig udvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Det følger af formålsbestemmelsen, at landzonereglerne skal administreres på baggrund af landskabelige og rekreative interesser.”

“Af nedenstående foto kan man se, at det nuværende oplag af paller med sandsten på ingen måde indpasses i landskabet eller tager hensyn til lokal byggeskik, som ellers er kravet, hvis der undtagelsesvis skal placeres ny bebyggelse eller tekniske anlæg, der ikke er nødvendigt for jordbrugets drift.”

“Såfremt der gives tilladelse til opførelse af en lagerhal på ca, 450 m2 og oplag mellem den nye bygning og den eksisterende bebyggelse vil det forstærke oplevelsen af en meget landbrugsfremmed virksomhed i det åbne land. Og det vil efter DN Sorøs opfattelse være i strid med såvel formålet med planlovens zoneinddeling, som med kommuneplanens retningslinjer for større sammenhængende landskaber.”

Læs hele klagen her

Foto: DN Sorø