Af Lars Damgaard og Lars Schmidt, DF SORØ

For at sætte scenen, for det der desværre ikke bare er en fortælling, er det nødvendigt at genopfriske hukommelsen. Tilbage i september 2016 var der en psykisk syg mand der, nøgen og truende, skabte utryghed på Sorø Torv og Rådhus.

Mange ved dog nok ikke, at selv samme mand i 2017 fik en 5 årig behandlingsdom, med udvisning af landet efter afsoning, og indrejseforbud i 6 år.

Og endnu færre ved nok, at en udenlandsk kvinde sammen med sine 7 børn, hvoraf 2 af dem er over 18, mandag den 20. juli kl. 08.00, henvender sig på Sorø Rådhus.

Familien fortæller via en tilkaldt tolk, at de netop er rejst ind i Danmark med en opholdstilladelse, da de er blevet familiesammenført med deres mand og far, som de desværre ikke har mulighed for at opsøge. Da familien ikke har andre muligheder for at finde bolig, underhold osv., anmoder de Sorø Kommune om akut hjælp.

Da vi i Sorø Kommune desværre ikke råder over sådanne akutlejligheder, og da slet ikke lejligheder, der kan huse en familie på 8-9 personer. Ja, så må familien med kommunens hjælp og betaling midlertidigt indlogeres på et af de private ferietilbud i kommunen.

Efter en henvendelse til Udlændingestyrelsen, og en kortere sagsbehandlingstid, forklarer Udlændingestyrelsen, at der er begået en række fejl i sagen. De inddrager derfor deres opholdstilladelse. Og af den årsag bliver familien overført til et asylcenter i Nordsjælland.
Efter få dage i asylcentret får familien dog på forunderlig vis endnu en gang en opholdstilladelse. Og bringes til Varde Kommune, der altså nu huser og forsørger familien.

Da nogle føler sig stødt over, at vi somme tider gør flygtninge og indvandrere op i penge, ja, så vil vi naturligvis undlade det denne gang. Og blot her nævne nogle tilfældige andre beløb:

En folkepensionist modtager i alt 13.541 kr. pr. måned før skat.
Den gennemsnitlige husleje for en 85 km2 lejelighed i Sorø kommune, er 6.209 kr. pr. måned.
Ifølge budgethuset.dk er minimum leveomkostninger for par med 2 børn kr. 14.182 pr. måned, plus udgifter til bolig, el, vand og varme.
Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er fyldt 30 år og er forsørger kr. 15.355
Omkostninger til en vuggestueplads i Sorø kommune er pr. måned 12.112 kr. (forældrebetaling 25%)