Af Anne-Mette Sønderskov

Pædagog og mormor til to børn i indskolingen på Frederiksberg Skole og
et barnebarn, der forlod 9. klasse sidste sommer.

Da mit mellemste barnebarn startede i 1.klasse på Frederiksberg Skole for et par år siden, gav han mig en rundvisning i sin nye klasse og fortalte om det hele. Da vi nåede til kassen med hans ting, så jeg der lå en mappe med opgaver i, hvor der stod Ventemappe på. Jeg spurgte ham ”Hvad er en ventemappe?” det havde jeg ikke hørt om før. Mit barnebarn forklarede mig, at ”Det er jo den mappe vi arbejder i, når vores lærer er i den anden klasse”.

Silly me, jeg kendte ikke til, at en lærer kunne undervise i to klasser samtidig. Kald mig bare gammeldags, men jeg syntes det var en helt igennem dårlig ide. Her tænker jeg ikke kun på den mangelfulde indlæring, men også på det sociale. De er små elever i indskolingen og 28 elever i klassen, når de sad tilbage uden en voksen i længere tid, virkede det utrygt. Da mit barnebarn samtidig klagede over ondt hovedet på grund af uro og højt støjniveau, blev jeg helt utilpas ved tanken om, hvad der foregik i klassen, når læreren ikke var der.

Nu lader det til at Ventemapperne er væk og mit barnebarn har i stedet fået en ”Tolærerordning”, der indebærer, at i 2 ud af 27 lektioner er klassen delt. Det er selvfølgelig godt, men det er jo langt fra nok.

Ny forskning viser, at en Tolærerordning er godt for eleverne, blandt andet fordi man kan dele klasserne op i mindre grupper og støtte inklusionsbørn. Det lyder rigtig fint, men jeg undrer jeg mig over, hvor alle de lærere skal komme fra. Og jeg bliver nysgerrig på, om der rent faktisk er tale om to uddannede lærer i samme klasse på samme tid, eller er det mon en lærer og en pædagog.

Samtidig går mim bekymring på, at ordningen let kan misbruges, så det ser fint ud på papiret, men er helt anderledes i virkeligheden og vi ender samme sted som vi er i dag.

  • hvor en lærer og en pædagog står på skemaet til at undervise, hvorefter det viser sig, at
  • læreren har andre opgaver og pædagogen står alene tilbage.
  • Pædagogen vælger derefter gå i SFO`en med børnene, hvilket er en helt naturlig løsning, da pædagoger ikke er uddannede til at undervise og et klasselokale ikke er velegnet til pædagogiske aktiviteter.

Til en start vil jeg være helt tilfreds et skema, der svarer til de timer børnene reelt bør have og
én lærer til én klasse i de timer, der står på skemaet, så forældrene får en mulighed for at følge med.