Vidste du, at Kæledyrenes Butik i Sorø også har et stort udvalg af havekunst? I den romantiske havestil, som er meget populær i vore dage, skal havekunst indgå naturligt i haven, helst lidt dækket af planter og med masser af patina. Man må endelig ikke overlæsse haven med skulpturer, idet man helst kun skal kunne se én ad gangen. De skal optimalt fungere som blikfang i alt det grønne.

Kæledyrenes Butik på Kalundborgvej 90, 4180 Sorø fører Lahema havekunst af mamor, som er frostsikret med rustfri armering. Støbningen bruger nordnorsk marmor, som ikke kan optage fugt. En haveskulptur kan således stå ude hele året uden at tage skade. Den bliver blot mørkere og får patina, så figuren passer bedre ind i omgivelserne.

Kæledyrenes Butik har siden 1999 leveret kvalitetsfoder og tilbehør til hund og kat. I 2002 blev butikken udvidet med en grovvareafdeling med foder og tilbehør til kaniner, høns og heste. Siden er der føjet haveskulpturer til sortimentet. Mange af figurerne forestiller hunde, katte og andre dyr, så de må nødvendigvis føle sig hjemme i butikken.