Desværre har Søren Pape været nødt til at melde fra til vores grundlovsmøde, meddeler Konservative i Sorø:

Poul Schlüter skal begraves den 5/6, og selvfølgelig skal Søren deltage der.

Først og fremmest så gennemføres vores grundlovsmøde. Der arbejdes hårdt for at finde en afløser for Søren Pape, og han har lovet at komme til vores område i den nærmeste fremtid, i stedet for til grundlovsmødet.

De konservative i Sorø fastholder traditionen, og afholder Grundlovsmøde i Akaciehaven i Sorø Akademis smukke have.

Formanden for Det konservativ Folkepartis vælgerforening i Sorø, Mogens Schwensen åbner mødet kl. 13.30.

Ca. kl 13.50 vil vores borgmester Gert Jørgensen holde sin Grundlovstale, set med Sorø øjne.

Som det kulturelle indlæg er vi i år heldige, at Direktør for Stiftelsen for Sorø Akademi Jens Chr. Poulsen har sagt ja til at fortælle om Stiftelsens virksomhed historisk og i dag. Stiftelsen for Sorø Akademi har altid været en afgørende faktor for udviklingen i hele Sorø kommune. Men nu har stiftelsen også en afgørende betydning for Sorø kommunes grønne profil.

Vi håber selvfølgelig på et stort fremmøde til vores hyggelige og traditionsrige Grundlovsmøde i de smukkeste omgivelser. Derfor vil vi anbefale, at man selv tager en stol og/eller et tæppe med, da vi ikke kan garantere stole til alle. Der vil blive salg af kaffe, vand og øl, samt hjemmebagt kage.

Vi anbefaler fremmøde med negativ Coronatest, der vil dog ikke blive kontrolleret Coronapas.

Programmet kort:

13.30 Start på dagen og velkomst v/formanden for Det konservative Folkepartis vælgerforening i Sorø, Mogens Schwensen

Fællessang – en af vores smukke forårs- eller sommersange

13.50 Indlæg v/Sorøs borgmester Gert Jørgensen

14.15 Vores kulturelle indlæg v/direktør for Stiftelsen for Sorø Akademi Jens Chr. Poulsen
Emne Stiftelsens virksomhed historisk og nu

15.00 Aktuelt indlæg. Nærmere information følger.

Fællessang – en af vores smukke forårs- eller sommersange

15.35 Den officielle afslutning v/ formanden for Den konservative vælgerforening i Sorø, Mogens Schwensen

Pressefoto
Del på sociale medier