I det flotte, kuperede landskab ved Tystrup Sø har børn, familier, voksne, skoler, SFO’er og børnehaver i nu 40 år haft mulighed for at komme helt tæt på vand, skov og dyr i alle størrelser på Kongskilde Naturcenter.

Det blev fejret med en aktivitetsrig jubilæumsfest søndag den 11. september.

“Siden jeg var ganske lille knægt har jeg haft rigtig mange gode minder herude fra Kongskilde Naturcenter og Tystrup Sø. Det har givet mange gode kammeratskaber, som stadigvæk holder ved. Så det kan noget herude i naturen og når de rigtige omgivelser er til stede,” sagde viceborgmester Kasper Nygaard i sin festtale om sit særlige tilhørsforhold til det smukke naturområde syd for Sorø.

Arrangørerne trakterede med grillede vildtpølser, snobrød og friskpresset æblesaft.

Læs mere på soroe.dk

Foto: ABW