Årets store netværksarrangement for virksomhederne i Sorø Kommune fandt denne gang sted hos VKST.

Kommunen fejrede de mange spændende indsatser på erhvervsområdet, etablering af nye netværk, oplæg i UNESCO regi og ikke mindst fastholdelse som Region Sjællands bedste erhvervsklima i Dansk Industris analyse.

Ved arrangementet uddelte Sorø Erhvervsudviklingsråd også to Fyrtårnspriser 2019. En foreningspris og en virksomhedspris. Til gode folk, som har formået at skabe opmærksomhed omkring Sorø, ved at trække besøgende, handel eller arbejdspladser til kommunen.

Foreningsprisen gik til PUST – en forening for samtalegruppe v/ Mette Hesselberg og Rune Rønne. Pust er baseret på frivillighed og hjælper medmennesker til at håndtere nogle af livets svære øjeblikke.

Virksomhedsprisen gik til Sandstone ApS v/Tove Hede og Søren Wiberg. Sandstone Aps er en virksomhed, som sælger natursten til haver og anlæg.

Foto: Sorø Kommune

Foto: Mette Skjoldan