Den perfekte advents- eller julegave i år er et KYNDELMISSE GAVEKORT til Kyndelmisse Lysfesten i Sorø, der løber af stablen, lørdag den 26. januar 2019 kl. 17-22.

Som noget helt nyt lancerer man Kyndelmisse gavekortet, som kan købes på Sorø Bibliotek & Bykontor fra den 23. november.

Gavekortet kan udstedes til lige det antal Kyndelmisse Turpas-programmer á 50 kroner, som man ønsker at forære væk. Modtageren ombytter herefter gavekortet til Kyndelmisse Turpas-programmer i perioden fra den 7.- 25. januar 2019, ligeledes på Sorø Bibliotek & Bykontor.

Kyndelmisse Lysfesten er en af Sorøs helt store kulturelle endagsbegivenheder – en begivenhed, der bringer mennesker sammen og tiltrækker tusindvis af gæster fra nær og fjern på en kold vinteraften. Her fejres den gamle helligdag Kyndelmisse og markerer, at midvinter er nået, og at lysere tider er i vente. Det gøres med lys og oplysning i mange afskygninger.

Så sæt X i kalenderen ved den 26. januar 2019 – det bliver en helt fantastisk aften i Sorø med mange unikke oplevelser – en aften, som man ikke må gå glip af.

Det almindelige Turpassalg til Kyndelmisse Lysfesten starter den 7. januar 2019. Forsalgspris: 50 kr. pr. voksen. For børn under 14 år er arrangementet gratis, og de skal ikke bruges Turpas.

På Kyndelmisseaftenen er Turpasprisen 75 kroner.

Se hele Kyndelmisseprogrammet på www.kyndelmisse.dk fra den 7. januar.

Foto: Sorø Bibliotek