Frivilligcenter Sorø har valgt at aflyse Frivillig Fredag, som skulle have været fejret hos VKST den 25. september:

Ak hvor gjorde det ondt at skrive til alle deltagerne, alle de frivillige der har arrangeret festligheden, ansatte og politikere i Sorø Kommune, og
medarbejdere i VKSTs køkken og administration. Vi har alle glædet os meget til at fejre frivilligheden sammen. Der er lagt mange kræfter i forberedelserne. Der er kun én uge til… Det har været en svær beslutning!

Vi synes det store Frivillig Fredags arrangement på VKST var vigtigt, fordi corona-epidemien har medført tab af sociale aktiviteter, som har stor betydning for mange mennesker. Men det vil være helt forfærdeligt for os alle, hvis der spredte sig virus fra netop det arrangement.

1000 tak til alle jer, der var med til at bringe Frivillig Fredag så tæt på.