2017 blev på alle måder rekordernes år hos Kulturcafé Ludvig – på den gode måde.

“Vi takker for den store og flotte opbakning fra alle vores sponsorer, Sorø Kommune, fonde mv. og et altid veloplagt og talstærkt publikum. Det strømmer ind med rosende ord fra gæster, bands og deres bookingfirmaer,” lyder det fra kulturcafeen.

Året blev i december måned kronet af et meget flot bidrag fra TuborgFondet, som gjorde det muligt at investere i nyt lydudstyr.

Kulturcafe Ludvig fik også mulighed for at investere i nye LED projektører, som er strømbesparende i forhold til de gamle, og som ikke afgiver så meget varme.

Deres dygtige og ihærdige teknikere har fået det hele sat op, så det kunne tages i brug efter nytår. Der er derfor nu perfekt balance i lyd og lys.

Så glæd dig til næste gang, du kan nyde det på Kulturcafé Ludvig. Se programmet her.