Da USA gik til valg i efteråret 2020, var det som et historisk splittet land. Det amerikanske folk kunne vælge mellem to dybt forskellige præsidentkandidater, der repræsenterer radikalt forskellige opfattelser af USA og ambitioner for landet. Vinderen af valget blev, som vi alle ved, Joe Biden.

Sorø Bibliotek har fået Rune Lykkeberg, USA-kender og chefredaktør på Dagbladet Information, til at komme tirsdag 1. juni kl. 19 med sin analyse af USA efter Donald Trump og stormen på kongressen. Her vil Lykkeberg give sit bud på, hvad vi kan forvente af præsident Joe Biden og hvordan vores forhold til USA som allierede, bliver anderledes i de næste fire år.

Billetter til foredraget koster 50 kr. kan købes på biblioteket og via soroebib.dk. Sorø Bibliotek & Bykontor følger de gældende retningslinjer om coronapas, mundbind og afstand.

 

Rune Lykkeberg, chefredaktør på Dagbladet Information. Foto: Sille Veilmark.