Katrine Hjort Holck

Sorø Magasinet
v/ Katrine Hjort Holck
26 34 38 34
katrine@soro-magasinet.dk

Nyt trykt magasin
I samarbejde med Dit Sorø lancerer redaktør Katrine Hjort Holck Sorø Magasinet i 2021. Magasinet profilerer hele Sorø Kommune og samler borgere, foreningsliv og erhvervsliv om lokale aktiviteter. De gode historier om byens butiksliv og foreningsliv når her bredt ud til borgere, turister og tilflyttere.

Sorø Magasinet trykkes i 12.000 eks. og husstandsomdeles i Sorø, Dianalund, Munke Bjergby, Fjenneslev, Stenlille, Nyrup og Ruds Vedby.

”Samtidig med at FK Distribution omdeler magasinet til husstande, er vi på gaden og distribuerer selv magasinet til butikker, caféer, biblioteket, venteværelser og andre hotspots i Sorø Kommune. Du kan finde Sorø Magasinet hos annoncører, i Dianalund Centret og på Sorø Bykontor,” siger udgiver og redaktør Katrine Hjort Holck.

Glittet papir. God læsning og høj gemmeværdi
Sorø Magasinet bygger dermed videre på succesen fra Slagelse Magasinet, der udkom første gang i november 2019. Slagelse Magasinet udkommer nu hver anden måned i hele Slagelse kommune i et oplag på 30.000, hvor interessen for magasinet er stadigt stigende.

Magasinet er gratis for de mange læsere, da det er finansieret af annoncørerne – lokale virksomheder og foreninger. Slagelse Magasinet samarbejder med byportalen Dit Slagelse, der ligeledes har fokus på de positive lokalnyheder – online.

I Slagelse Magasinet har læserne bl.a. orienteret sig om julens og påskens aktiviteter, teaterforestillinger og koncerter, detailhandlens tilbud og meget andet godt. Efter samme model er Sorø Magasinet sat i verden for at bevare og fremme handel i dine detailbutikker, fortælle de gode historier og sætte fokus på Sorøs fantastiske lokalområde.

Ingen by uden handel
Sorø Magasinet har bl.a. til formål at bevare og øge et attraktivt og levende handelsliv i Sorø. Sorø Magasinet tilbyder således en slagkraftig printmarkedsføring af byen og dens butikker til konkurrencedygtige priser. Op mod 20.000 personer forventes at læse Sorø Magasinet. Magasinet nærlæses, gemmes og er en af de vigtigste kilde til information om tilbud og nyheder. Det er bl.a. promoveringen af arrangementer, der sker i tæt samarbejde med byportalen Dit Sorø.

Har du en virksomhed eller en forening, som ønsker deres budskaber ud i Sorø Kommune, så kontakt Sorø Magasinet. 

Følg Sorø Magasinet på Facebook og hold dig opdateret om bl.a. deadlines og aktuelle tilbud. 

 

premiumpartner

 

Del på sociale medier