CBD-Care4you
41 10 31 31

Klogere på cannabis
Den 1. januar 2018 blev der indledt en fireårig lang forsøgsordning med medicinsk cannabis. Ordningen giver læger mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark, oplyser Lægemiddelstyrelsen.  Forsøgsordningen har som formål at give patienter mulighed for at prøve behandling med medicinsk cannabis, hvis de ikke har haft gavn af anden medicin.

Lægemiddelstyrelsen har indledningsvist vurderet, at medicinsk cannabis kun er relevant til lindring af smertefulde spasmer på grund af multipel sklerose eller rygmarvsskade, kvalme efter kemoterapi samt neuropatiske smerter. Anbefalingen bygger Lægemiddelstyrelsen på de videnskabelige undersøgelser, der på verdensplan er lavet for at undersøge effekten af medicinsk cannabis.

Læger har fri ordinationsret, dvs. læger kan udskrive medicinsk cannabis til patienter, der lider af andre sygdomme end de, der står nævnt i vejledningen. Forsøgsordningen vil give mulighed for meget mere viden om virkningen af medicinsk cannabis, og de produkter der nu strømmer ind på markedet.

Viden om virkning
CBD-Care4you er stiftet af personer, som selv har erfaring med CBD-produkter, og som ønsker at hjælpe så mange sygdomsramte som muligt til et bedre liv. Gruppen arrangerer en lang række stærkt efterspurgte informationsaftener, hvor du kan lære om de forskellige nye cannabis-produkter; CBD olier, CBD salver osv.

Møderne handler bl.a. om reglerne på området, stoffets historie, og de behandlingsmuligheder der nu er tilgængelige. Og ikke mindst hvad ved man nu om hvordan CBD – Cannabinoider – virker.

Det er normalt gratis at deltage i møderne, hvor man kan købe kaffe/the mv.

Pladserne bliver hurtigt fyldt op, så du skal være hurtig på tasterne. Du finder en oversigt over CBD-Care4you’s arrangementer på deres Facebookside. Følg siden og find et infomøde nær dig.

sølvpartner

Del på sociale medier