160 gæster var mødt op til et brag af en fest fredag den 12. januar. Her bød Hotel Postgaarden indenfor til en nostalgisk rejse “down memory lane” med The Beatles Revivals mindeværdige og morsomme show. 

Bandet var top klar, sjove og gav sig fuldt ud på Hotel Postgaardens nye scene. Stemningen blandt publikum – som slet ikke kunne sidde stille – var også helt i top. Der blev huet, danset og alle nød ethvert minut.

Helen Larsen “genså” sine idoler.

Blandt gæsterne var også engelske Helen Larsen. Hun oplevede The Beatles i Luton, tilbage i 1963.

Her beskriver hun mødet med The Beatles i 1973 og ikke mindst mødet med The Beatles Revival på Hotel Postgaarden i 2018:

“Første gang jeg så The Beatles var onsdag den 17. april 1963 – jeg var 15 år gammel.

De optrådte på The Majestic Ballroom på Mill Street i Luton, hvor jeg boede med mine forældre og storebror.

Det var kun et par måneder, efter at jeg havde hørt deres første single “Love me Do” på BBC-showet Juke Box Jury. Jeg tror ikke, at juryen var særlig imponeret, men – det var vi, der hørte dem.

Tror, at vi alle sammen fornemmede, at de var noget helt nyt og særligt, plus at vore forældre syntes, de var forfærdelig larmende og alt for langhårede. Så vidste vi, at de var helt specielle.

Min veninde Christine Evans og jeg tog ned til The Majestic og så, at der var flere hundrede, der ventede på at komme ind. Vi var dog heldige, fordi Christines storesøster var kæreste med en af udsmiderne. Han gav os lov til at gå ind inden dørene åbnede.

Neeej, hvor var vi glade. Vi fik lov til at hilse på The Beatles, men jeg var faktisk alt for genert og sagde bare hej og farvel. Christine og jeg fik de bedste pladser og var i drømmeland, mens de sang.

Fredag den 12. januar 2018 så jeg igen “The Beatles”  – på Postgaarden. Her fik jeg også lov til at hilse på dem, og denne gang fik jeg en kram.

Disse dejlige dygtig unge mænd lignede ret godt, men deres sang og musik var endnu bedre. Vi der var til stede fik lov til at “relive” vores ungdom for en kort stund og mærke, hvad the Beatles sange betød for os hver.

Aften var helt igennem så vellykket, og jeg sender en kæmpe tak til Rene fra Postgården, der havde arrangeret det hele. En kæmpe succes.”

Se stemningsbilleder og videoer fra aftenen.