Flügger Farver flytter til Holberg Arkaden 

Det er nu officielt, at Flügger Farver flytter fra Absalonsgade og rykker ind i Holberg Arkaden med åbning af den nye butik pr. 1. december 2016. Personalet ser frem til at få bedre butikslokaler, bedre ind- og udleveringsforhold af varer og parkeringsmuligheder for deres kunder.

De glæder sig meget til forandringen, dog ikke selve flytningen. Henrik udtaler; “der er godt nok en hel del der skal pakkes og flyttes, og bare tanken om alle de mange liter maling, så bliver man helt svedt. Men det bliver helt sikkert det hele værd. Vi glæder os rigtig meget.”

Hvad der skal ske med butikken på hjørnet af Storgade og Absalonsgade, er der endnu ingen vished om.

Dit Sorø ønsker Flügger Farver en god flytning.