Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Et studie i kollektiv passivitet

30. januar 2017

En af Danmarks nye unge lovende instruktører, Puk Grasten, gæster Victoria i forbindelse med premieren på filmen 37 – baseret på en virkelig hændelse fra en opgang i New York, hvor 37 naboer overværede en forbrydelse uden at gribe ind.

Historien udfoldes i og omkring det boligkompleks i Queens, hvor Kitty Genovese boede og blev myrdet, og fortælles gennem nogle af husets beboere i forskellige nedslag i dagen og den nat, hvor drabet fandt sted. Rituelle scener fra hverdagslivet væves ud og ind af hinanden og sammen med de eksistentielle kriser de respektive karakterer gennemlever, mens Kitty kæmper højlydt og indædt for sit liv udenfor.

Kun de, på hver deres vis udfordrede børn, Troy (6), Billy (9) og Debbie (12) synes fra deres henholdsvis naive, skæve og søgende perspektiv at fatte situationens alvor, men uden at de voksne lytter. Mordet murrer stadig som en skamplet i ny amerikansk historie, og ‘Genovese syndromet’ spillever fortsat som et universelt case book studie i kollektiv passivitet og uskyld.

Læs mere her.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
30. januar 2017

Sted

Victoria Teatret
Storgade 15
Sorø, 4180
+ Google Maps
Telefon:
57 83 06 63
Hjemmeside:
http://www.victoriateatret.dk/
Del på sociale medier