Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Påskeklip og æggemaling

11. april 2017 - 16. april 2017

I påsken er der hygge og familieaktivitet på Sorø Museum

Tag familien med til påskeklip inden påskefrokosterne for alvor går i gang. Brug et par timer i hinandens selskab og få flot pynt med hjem til påskebordet.

Sorø Museum har indrettet et påskeklippeværksted hvor hele familien i påskedagene kan slå sig ned ved borde fyldt med karton i kulørte forårsfarver, skabeloner til kyllinger og harer og kogte æg, der kan males på.

Påsken har mange traditioner og en af dem, der især er populære på Vestsjælland, er at trille æg. Hårdkogte æg, der er malede i farveglade mønstre, trilles eller kastes ned ad en bakke. Der kan konkurreres på æggenes holdbarhed, hvor langt de triller eller om man kan ramme hinandens æg.

Påskeværkstedet er åbent tirsdag – torsdag og søndag kl. 13-16 samt lørdag kl. 11-14. Der er høflig selvbetjening.

Del på sociale medier

Detaljer

Start:
11. april 2017
Slut:
16. april 2017

Sted

Sorø Museum
Storgade 17
Sorø, 4180
+ Google Maps
Telefon:
57 83 40 63
Hjemmeside:
http://www.vestmuseum.dk
Del på sociale medier