Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Økologisk høstmarked

3. september 2016 - 4. september 2016

Besøgslandbruget Birkemosehus i Lorup ligger smukt i ”baghaven” af Danmarks første Naturpark, Tystrup-Bavelse.

Mød de gotlandske pelsfår, hønsene og de små kaniner som er grå og sorte Hollændere, eller besøg gårdbutikken.

Tag på markvandring, strik din egen økologisk karklud eller nyd madpakken i haven.

Der er åbent 3. og 4. september kl. 10-16.

Om gården
Anne Hjelm driver 21 hektar med græs til sin avlsbesætning med gotlandske pelsfår, der består af 50 moderdyr, 3 væddere og 90 lam, og igennem årene fået mange præmier for bedste vædderlam på pels og eksteriør. Sidste år blev der købt en kostbar ny vædder ind, som dels var Årets Pelsvædder 2015 og dels har svenske aner.

De Gotlandske pelsfår er kendt for deres fine grå krøller. Udover noget godt, fedtfattigt lammekød avles der på ulden for at opnå bløde og glansfulde lammeskind. Der vil være mulighed for at bestille slagtelam.

I gårdbutikken kan du købe garn i 2-tykkelser af pelsulden og mohair bouclé fra Mohairgederne. Desuden en masse strik, vævede uldprodukter, plaider, huer, vanter, filtsko (med Annes uld) og ikke mindst vaskbare lammeskind fra mørke grå til ekstra lysegrå farve. Der er nye modeller og nye garntyper på hylderne, honning i en lang række smagsvarianter og som noget nyt økologiske krydderier lavet specielt til lammekød.

Hvad kan du opleve
Til høstmarkedet er der rig mulighed for at gå på opdagelse på gården og hilse på alle dyrene. Du kan også gå med på markvandring kl. 11, 13 og 15.

Gården har pilerensningsanlæg, solfanger, solcelleanlæg og varmepumpe. Foran gårdbutikken vil Maja Holst fra kl. 12 være behjælpelig med at strikke din egen karklud. Der er gratis Magasiner og Pixibøger til de mindste.

Måske kan du også se rød glente og blå kærhøg, som yngler i Lorup flyve over Birkemosehus.

okogaard

Del på sociale medier

Detaljer

Start:
3. september 2016
Slut:
4. september 2016

Sted

Birkemosehus
Birkelyvej 6
Sorø, 4180
+ Google Maps
Telefon:
58 54 50 64
Del på sociale medier