Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Møde om nyt boligkoncept

30. januar 2017 17:00 - 18:30

Økologisk microliving med fællesskab i højsædet bliver – måske – snart muligt i Sorø. Bofællesskabskonceptet Eco-Village er i gang med at afsøge interessen, fortæller Sorø Kommune i en pressemeddelelse.

Hvis du vil vide mere om Eco-Village og bofællesskabet i Sorø, så kom til infomøde den 30. januar kl. 17-18.30.

Virksomheden Eco-Village, som opfører og udbyder moderne konceptbofællesskaber flere steder i landet, retter nu søgelyset mod Sorø som en mulig placering af deres næste bofællesskab.

Borgmester Gert Jørgensen er positiv.

– Fra Sorø Kommunes side er vi optagede af at have nogle attraktive varer på hylderne, når det gælder boliger, og vi ved, at mange mennesker efterspørger andet end den traditionelle familiebolig. Eco-Village er et spændende koncept, som vil appellere til mange, og det vil styrke bredden i vores boligudbud.

Rikke Sønder Larsen, partner i Eco-Village, siger:

– Vores mål er at tilbyde miljørigtige boliger i konceptbofællesskaber i hele Danmark. Vi synes, at Sorø er et oplagt sted at etablere et bofællesskab, og p.t. er vi i gang med at undersøge interessen og efterspørgslen i området.

Ole Hilden, vækstkonsulent i Sorø Kommune, siger:

– Eco-Village er et spændende bud på fremtidens bolig. Vi ser, at bofællesskaber bliver mere og mere populært, og vi vil gerne give både kommunens borgere og tilflyttere mulighed for denne nye spændende måde at bo på. Med boliger, der spænder lige fra 36m2 og til 125m2, kan Eco-Village være en attraktiv boform for både unge og ældre, familier og enlige.

Eco-Village har især kig på Klokkergården i den sydlige ende af Frederiksberg som en oplagt placering af bofællesskabet.

Om Eco-Village
Grundtanken i bofælleskabet er det store fælleshus, hvor man laver mad og spiser økologisk mad sammen fra mandag til torsdag. Udover køkken og spise- og festsal rummer fælleshuset gæsteværelser, kontorer, atelier, øvelokale, teenageværelser, tv-stue, energirigtig swimmingpool og meget mere. Bofællesskabet tilbyder desuden en elbilsdeleordning, så beboerne kan nøjes med en bil pr. husstand – eller helt klare sig uden.

Boligerne varierer i størrelse fra 125 m2 helt ned til 36 m2 og lancerer således ”microliving”, hvor man minimerer sine private kvadratmeter til fordel for de mange fællesfaciliteter.

Bofællesskabet er baseret på bæredygtighed med energirigtigt byggeri, solceller, dele-elbils-ordning og økologisk mad.

Detaljer

Dato:
30. januar 2017
Tidspunkt:
17:00 - 18:30