Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Maratonsang i Sorø – Syng dig glad

august 17 08:45 - 18:00

Lørdag den 17. august er Biblioteksgården i Sorø rammen om fællessang fra morgen til aften. Højskolesangbogen synges igennem afsnit for afsnit.

Fællessangsarrangementer har bredt sig ud over Danmark, og i mere end 20 byer arrangeres der maratonsang. Sidste år kom Sorø med, og arrangementet var et tilløbsstykke med over 300 syngende borgere, da der var flest.

Sangene udvælges og præsenteres af sangværter. Blandt årets sangværter er forfatterne Suzanne Brøgger og Dy Plambech. Sidstnævnte sidder med i det udvalg, som er i færd med at tilrettelægge 19. udgave af Højskolesangbogen, som udkommer i november 2020. Dy Plambech lader os afprøve nogle af de nye sange, der overvejes. Suzanne Brøgger har et nært forhold til den danske sangskat, og hun har fået lov til frit at vælge under overskriften “Min danske sang”.

De øvrige sangværter er lokale kræfter, og det samme gælder de pianister, som dagen igennem ledsager sangen.

Arrangementet starter kl. 8.45 og slutter kl. 18. Hver hele time tager en ny sangvært over.

Café Skotte & Stentoft sælger de kulinariske fornødenheder, der er behov for undervejs.

Det trykte program for dagen kan hentes på Sorø Bibliotek & Bykontor samt ses på Bibliotekets hjemmeside.

Arrangør: Foreningen Maratonsang i Sorø i samarbejde med Sorø Bibliotek & Bykontor.

DAGENS PROGRAM
Vi synger Højskolesangbogen igennem
Kl. 8.45 – 9.00: Velkomst med morgenkaffe
ved Sanne Lohmann og Erik Lindsø
Kl. 9.00 – 9.50: MORGEN, nr. 1 – 34
Sangvært: Kristian Jacobsen, rektor ved Sorø Akademis Skole
Akkompagnement: Solvej Bjergkvist
Kl. 10.00 – 10.50: TRO, nr. 35 – 83
Sangvært: Carl-Christian Bringgaard, historiker og foredragsholder
Akkompagnement: Marianne Reiche
Kl. 11.00 – 11.50: MIN DANSKE SANG
Sangvært: Suzanne Brøgger, forfatter
Akkompagnement: Marie Ottar
Kl. 12.00 – 12.50: SPROG OG ÅND, nr. 152 – 173
Sangvært: Benedikte Millina Møller, formand for Sorø Ungdomsprojekt
Akkompagnement: Merethe Lammert Køhl Hansen
Kl. 13.00 – 13.50: FRIHED OG FÆLLESSKAB, nr. 174 – 206
Sangvært: Leif Kledal, tandlæge og dirigent i Sorø Ko-Sakkere
Akkompagnement: Pelle Nyhuus
Kl. 14.00 – 14.50: ÅRSTIDERNE, nr. 207 – 346
Sangvært: Mia Sørup, leder Sorø Bibliotek
Akkompagnement: Kristian Jacobsen
Kl. 15.00 – 15.50: NORDEN, nr. 347 – 386
Sangvært: Tordur a Brunni, musikskoleleder og organist
Akkompagnement: Tordur a Brunni
Kl. 16.00 – 16.50:
BOBLERE TIL DEN NYE HØJSKOLESANGBOG
Sangvært: Dy Plambech, forfatter, medlem af udvalget, der tilrettelægger 19. udgave af Højskolesangbogen.
Akkompagnement: Merethe Lammert Køhl Hansen
Kl. 17.00 – 17.50: AFTEN, nr. 532 – 572
Sangvært: Erik Lindsø, forfatter og foredragsholder
Akkompagnement: Merethe Lammert Køhl Hansen
Kl. 17.50 – 18.00: TAK FOR I DAG
– og på gensyn ved kommende sangarrangementer i Sorø
Så syng da, Dannark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang.

Detaljer

Dato:
august 17
Tidspunkt:
08:45 - 18:00

Sted

Sorø Bibliotek og Bykontor
Storgade 7
Sorø, 4180
+ Google Maps
Telefon:
57 87 01 01
Hjemmeside:
https://www.soroebib.dk/