
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Koncert – Munke Bjergby Kirke
22. juli 16:00

Oplev ”Nye Jazzsalmer” med Mads Granums Kvartet i Munke Bjergby Kirke
Ligesom de foregående år deltager Munke Bjergby Kirke også i år i Sorø Jazzfestival.
Danske salmer af forfattere som Johannes Møllehave, Lisbeth Smedegaard Andersen, Holger Lissner, Iben Krogsdal og Simon Grotrian er på repertoiret denne eftermiddag.
Jazzpianisten Mads Granum har komponeret nye melodier til salmerne, som fremføres af sangerinden Regitze Glenthøj, akkompagneret af Mads Granum selv på flygel, Thomas Ovesen på bas og Ricco Victor på trommer.
Mads Granum har med sin jazzfortolkninger af salmer opnået stor succes og turneret flittigt med sin kvartet. Mads Granum er organist ved Lindevang Kirke på Frederiksberg.
Siden 2015 har Regitze Glenthøj været gruppens sangerinde. Hun er uddannet på Det Danske Musicalakademi, var i 12 år med i DR Pigekoret og har bl.a. spillet med i The Sound of Music på Det Ny Teater.
Entré: 100 kr., som erlægges ved indgangen.
Reservation hos sognepræst Kirsten Fogsgaard. Reservation tilrådes på grund af begrænset plads.