Lørdag d. 12. december kl. 16.00 i Multisalen på Sorø Borgerskole optræder Sorø Underholdningskor, Juniorkoret ved Stenmagle og Stenlille kirker, samt elever fra LOF Sorø ved en fælles julekoncert.

LOFs tre sammenspilshold spiller sange af bl.a. Stevie Wonder, Kim Larsen, Guns’n Roses samt en række jazzstandards, og derudover er der indslag med forskellige soloelever. Juniorkoret fra Stenlille og Stenmagle Kirke synger sange af Mads Langer, George Michael og Jesper Fink-Jensen. Sorø Underholdningskor optræder efter gældende regler i to hold på under 10 personer, der synger hver deres julesange.

Der er gratis adgang for alle fremmødte.

Sorø Underholdningskor er et blandet kor med ca. 30 medlemmer, se mere på www.soroekor.dk.

LOF Sorø udbyder kurser inden for kunst, kultur, krop og bevægelse, se lof.dk/soroe. Juniorkoret er for børn fra 4.-7. klasse og hører til under Stenmagle og Stenlille kirker, se mere på stenmagle-stenlille-kirke.dk .

Pressefoto