Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Jeppe på Bjerget

21. oktober 2017 13:00

Teatergruppen Krabaskens instruktør Carsten Holm giver uddrag af den berømte komedie inde i Holbergs stuer.

Carsten Holm – her i rollen som baronen i Jeppe på Bjerget. Privatfoto.

Jeppe på Bjerget rykker ind i Holbergs stuer på Tersløsegaard lørdag den 21. oktober kl. 13.00. Dog ikke alle komediens fem akter, men smagsprøver udvalgt af instruktøren Carsten Holm fra teatergruppen Krabasken i Slagelse.

Han vil bl.a. spille Jeppe i Baronens seng og desuden fortælle om sin livslange Holberg begejstring.

Krabasken har igennem mere end 40 år trofast haft den ene Holbergkomedie efter den anden på sit repertoire, og i år er valgt Jeppe på Bjerget.

Komedien opføres i oktober otte gange på scenen i Slagelse i Carsten Holms instruktion, som, forsikrer han, er Holbergs originale udgave, idet teksten her og der dog er moderniseret.

Jeppe på Bjerget var en af de første fem komedier, Holberg skrev i sin poetiske raptus og leverede til GrønnegadeTeatret i 1722.

Carsten Holm stiftede selv bekendtskab med Holberg som folkeskoleelev i 1972. Det blev til en aldrigt ophørende lidenskab. Han har både læst sig igennem samtlige Holbergs 33 komedier og prøvet kræfter med komedierne som amatørskuespiller i Sorø Amatør Teater og Krabasken.

Han er selv uddannet folkeskolelærer og underviser i dansk – hvor Holberg naturligvis har sin plads.

Entré: 50 kr.

Reservation: post@tersloesegaard.dk eller tlf. 7446 6770.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
21. oktober 2017
Tidspunkt:
13:00

Sted

Tersløsegård
Holbergsvej 101, Tersløse
Dianalund, 4293
+ Google Maps
Telefon:
74 46 67 70
Hjemmeside:
http://www.tersloesegaard.dk/
Del på sociale medier