Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Jazzfløjte på Rådhuset

22. juli 13:00

Tag plads i byrådets stole og lyt til sanselig jazzfløjte.

Musik og spillested går op i en højere helhedsoplevelse, når Sarah Elgeti spiller nordisk jazz på det gamle rådhus.

Politisk debat vil for en gangs skyld blive afløst af sprøde toner fra fløjte, guitar og kontrabas, når Sorø Jazzfestival rykker ind i byrådssalen i Vilhelm Tvedes rådhus fra 1881 på Torvet i Sorø. Publikum inviteres til at tage plads i byrådsmedlemmernes 25 stole eller på tilhører- og pressepladserne bag byrådets runde bord, mens musikerne stiller op inde i midten.

Koncerten er specielt udvalgt og arrangeret med den sanseligt poetiske saxofonist og fløjtenist Sarah Elgeti som solist akkompagneret af guitaristen Christian Bluhme og bassisten Jens Kristian Andersen. De vil spille Elgetis egne kompositioner med afsæt i nordiske mytologiske fortællinger samt jazzarrangementer af den fynske komponist Carl Nielsens værker. Musikken kan karakteriseres som nutidig jazz, der forener lyriske udtryk med det pågående og ekspressive.

Entré koster 150 kr. per person. For mere information klik her.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
22. juli
Tidspunkt:
13:00

Sted

Byrådssalen i Det gamle Rådhus
Torvet 2
Sorø, 4180 Danmark
+ Google Maps
Del på sociale medier