Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Indvielse af “På Banen”

24. september 2017 11:00

Dianalund B&U Kultur, der er en del af Dianalund Udviklingsråd, kan nu med stolthed invitere til indvielse af første etape af deres store projekt ”På Banen” – et nyt aktivitetsområde i Dianalund.

Foto: Dianalund B&U Kultur

Sorøs borgmester, Gert Jørgensen holder indvielsestale, for derefter at kravle op i toppen af det nye klatreland og klippe den røde snor.

Projektet er en del af Helhedsplanen for Dianalund, som blev sat i gang i 2015. Dianalund B&U Kultur er allerede videre med planerne om de næste etaper og søger lige nu fondsmidler til opførelse af disse.

De næste etaper vil omfatte en stor skaterbane udført i beton, en multibane med plads til mange forskellige former for holdspil, et område med fitnessmaskiner, parkour, scene og interaktiv væg.

For at denne første del af aktivitetsområdet kunne blive en realitet har disse lokale virksomheder stillet en del af deres tid gratis til rådighed:

Henrik Oscar Henriksen med projektering af gravearbejde og opbygning af volde, HEJ Tømreren med udarbejdelse af afgrænsning omkring klatrelandet og Dianalund Motor ligeledes med udarbejdelse af afgrænsning omkring klatrelandet.

Til indvielsen den 24. september kommer SuperBrugsen, Netto og Fakta Dianalund med kage, frugt og juice.

Foto: Dianalund B&U Kultur

På de to borde-/bænkesæt, der er doneret af Henrik Oscar Henriksen, kan man nyde sin medbragte mad, drikke sin kaffe eller bare sidde og sludre, imens børnene hygger sig på legepladsen og i klatrelandet.

Når hele området står færdigt, er det hensigten, at der skal være endnu flere borde-/bænkesæt. Området skal nemlig være et sted, hvor man kan gå hen og nyde nogle timer sammen med venner og bekendte eller andre fra Dianalund, der besøger området.

Træbæltet imellem legepladsen og klatrelandet skal på et tidspunkt udtyndes, så man vil kunne se fra klatreland til legeplads og børnene vil kunne lege i mellem træerne.

Dianalund B&U Kultur håber, at folk vil tage rigtig godt imod legeredskaberne og passe på dem, så vi kan have dem i mange år.

Derudover håber de på stort fremmøde til indvielsen. Tag familie og venner med og få en hyggelig formiddag. Hvis vejret er til det, kan man evt. tage picnictæppet med og madkurven.

Detaljer

Dato:
24. september 2017
Tidspunkt:
11:00

Sted

Dianalund Borgerhus
Sømosevej 44
Dianalund, 4293
+ Google Map