Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Healingskursus – HeartFelt Love

april 13 10:00 - 18:00

Behandlerhuset i Sorø har fået Galina Saikova til Sjælland, og dermed har du fået en enestående mulighed for at opleve og lære af hende til dette en-dags healingskursus.

Til dette en-dags kursus, bliver du bærer og formidler af healingsenergi – Heart Felt Love.

Igennem kurset bliver du selv healet, og trin for trin bragt ind i forståelsen af, hvad Heart Felt Love healingen er. Efterfølgende lærer du at bruge healingsenergien på dig selv og på andre.

Om healingen:
Heart Felt Love er en healingsenergi, der hjælper os til at åbne op til kærligheden – at kunne genkende, tage imod og næres af den – at kunne føle, at vi er værdige til kærlighed. For kærlighed er noget af det allervigtigste for os mennesker.

I de første år af vores liv skaber vi grundlæggende forståelse af os selv og livet, og lærer hvordan vi relaterer os til hinanden. Vi skaber erfaringer, og via dem aktiverer vi vores følelsesregister. Vi lærer alle aspekter af følelseslivet.

Hvis vi vokser op hos voksne, som ikke selv kan mærke, føle og udtrykke en række af disse følelser, kan vi ikke lære det fra dem. Så bliver vores følelsesregister heller ikke aktiveret og udtrykt i sit fulde omfang.

Hvis vi ikke er blevet næret nok med kærlighed i vores barndom, kan vi muligvis ikke genkende den senere i livet, og kan derfor heller ikke tage imod eller udtrykke kærlighed. Vi kunne også få den misforståelse, at kærlighed ikke er noget for os, eller at vi måske ikke er værdige til den. I så fald vil vi senere i livet heller ikke kunne næres af den.

Den manglende genkendelse og følelse af ikke at være værdig til kærlighed, forhindrer os i at kunne leve et følelsesmæssigt fyldestgørende liv som menneske. Både i forhold til os selv, og i forhold til de relationer, og den verden vi lever i.

For at rette op på det, blev Heart Felt Love healingen skabt. Den er særlig velegnet til dem, som er vokset op med forældre, som ikke kunne udtrykke sin kærlighed eller vise omsorg – eller som har mistet sine forældre i barndommen. Heart Felt Love både healer på begrænsningen, og åbner op for koderne i vores DNA for genkendelsen af kærlighed. Den hjælper os til at kunne tage imod og give kærlighed i dens forskellige aspekter og nuancer.

Heart Felt Love er en intelligent energi. Det betyder, at den afbalancerer og stabiliserer dig lige nøjagtig, der hvor DU har brug for det, og i den omfang og styrke, som er optimal for dig. Energien er derfor sikker og kan bruges og modtages af alle.

Kurset bliver støttet og guidet af åndelige mestrer.

Praktisk:
Kursusdagen indeholder:
• Beskrivelse af energien og hvordan den virker
• Du bliver healet og gjort klar til at kunne bære energien
• Overdragelse af healingsenergien Heart Felt Love
• Øvelse i anvendelse af energien
• Delinger og spørgsmål

Du bliver altså certificeret formidler af denne healingsenergi.

Kurset er åbent for enhver, som føler sig tiltrukket af det. Ingen forkundskab til healing er nødvendigt.

Sted: Behandlerhuset i Sorø, Nørrevej 3, 4180 Sorø.

Pris: 1250 kr. som inkluderer te, kaffe, frugt og snacks. Frokost medbringes selv.

Betaling via MobilePay til 94998 eller reg.nr. 2267 kontonr. 6275590353.
Skriv venligst dit navn + HFL i en kommentar til betalingen.

Detaljer

Dato:
april 13
Tidspunkt:
10:00 - 18:00

Sted

Behandlerhuset i Sorø
Nørrevej 3
Sorø, 4180
+ Google Maps
Telefon:
60 68 80 80
Hjemmeside:
http://www.behandlerhus.dk/