Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fortællekoncert i Kirke Flinterup Kirke – The Springsteen Show

marts 21 19:00

Torsdag den 21. marts klokken 19.00 kan du opleve fortællekoncert ‘The Springsteen Show’ i Kirke Flinterup Kirke.

To passionerede Springsteen-fans inviterer denne aften de deltagende med ind under huden på en af tidens største rockkunstnere og sangskrivere, Bruce Springsteen.

Det er de to kulturentreprenører og Bruce-entusiaster Neal Ashley Conrad Thing samt Bruno Skibbild Christensen, der optræder som musikere og USA-historikere.

I selvbiografien: ”Born to run” skriver Bruce om rock som modstandskamp, som frelse, udvej og ”way of being”. Om depressioner og afsavn, svigt og de vildeste sværdslag med dæmoner. Hele sit liv har Bruce brugt musikken til at få djævelen, som bor og river i ham, på afstand.

Neal og Bruno åbner Springsteens værk indefra med ord og koncertklip, udsagn fra Bruce Springsteen selv og samtaler på kryds og tværs om de springsteenske temaer og hans privilegerede adgang til vores sjæl. Altsammen krydret med nogle af Springsteens sange – sunget live.

Detaljer

Dato:
marts 21
Tidspunkt:
19:00

Sted

Sorø, 4180 Danmark + Google Maps