Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

FørOgEfter – Louise Pape

august 21 18:30

“FørOgEfter” er en opera om håb, forventning og bristede drømme, som opføres af sopran Louise Pape til Klassisk i Sorø.

Med de store følelser i spil, glæde såvel som sorg, helt tæt på de tilhørende, bliver publikum trukket ind i Olivia Hermansens univers. Hun skal giftes og gøres klar til den store dag, dagen hun har glædet sig til, men noget går galt, og Olivia bliver aldrig gift!

Hvad gør sorg og svigt ved en kvinde som Olivia? Hendes forvandling er ikke køn og med et strejf af humor, trækkes de tilhørende ind i endnu en dag, hvor Olivia forbereder sig på aldrig at blive gift.

“FørOgEfter” er Louise Papes debut fra Syddansk Musikkonservatorium, hvor hun dette efterår skal afslutte sin solistiske uddannelse.

Musikken er i første del sammensat af forskellige sange af bla. Messiaen, Gounod, Menotti og Carl Nielsen. Anden del er en dansk udgave af Dominick Argentos opera “Miss Havishams Wedding Night” fra 1981.

Louise Pape er operasanger, bosat i Sorø og er udover hendes virke som sanger, sanglærer for Sorø Drengekor. Louise har optrådt som solist og korist på bl.a. Den Fynske Opera, Opera Hedeland og Det Kongelige Teater. Louise har før optrådt ved Sorø Internationale Musikfestival, måske husker I hende som Fru Manér i 2018 eller som Lucy i Menottis Telefonen i 2017.

Musikere: Cecilie Holst Bodin, klaver og Yngvild Vivja Haaland Ruud, akkordeon.

Dato: 21. august kl. 18.30
Sted: Tersløsegaard
Billetter: www.ticketmaster.dk
Pris: 150 kr.
Program: Musik af Messiaen, Menotti, Argentos m.fl.

Detaljer

Dato:
august 21
Tidspunkt:
18:30

Sted

Tersløsegård
Holbergsvej 101, Tersløse
Dianalund, 4293
+ Google Maps
Telefon:
74 46 67 70
Hjemmeside:
http://www.tersloesegaard.dk/