Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fest for kvinderne

8. marts 2019 18:00 - 21:00

8. marts er det kvindernes internationale kampdag. Men vi skal år tilbage, siden det var en tradition, der blev fejret i Sorø. Charlotte Mouritzen fra Enhedslisten og Linda Nielsen fra SF har besluttet, at de vil puste liv i traditionen og genoplive 8. marts fejringen i Sorø.

Det gør de ved at invitere alle kvinder til at spise, snakke og synge sammen på Værkerne fredag den 8. marts fra kl. 18-21. Alle skal selv medbringe lidt mad til en fælles buffet, mens de sørger for, at der er rigeligt med sange, vin og vand.

Først og fremmest er formålet, at alle får en hyggelig aften med snak, sang og mad og lærer nye kvinder at kende. Desuden vil de gerne have ideer til næste års 8. marts fest, og de håber, at man kan inspirere hinanden til andre arrangementer, som kan laves sammen.

Hvad er så anledningen til, at de to politikere netop nu vil sætte fokus på 8. marts, Kvindernes internationale kampdag, efter at dagen i så mange år har levet i stilhed i Sorø?

For dem handler det blandt andet om, at alle ledende politiske poster i kommunen er besat af mænd, selv ned til mindste udvalg er formandsposten beklædt af en mand. Tænk på, at vi skriver år 2019. Det burde ikke være sandt!

Det viser, at der forsat er et behov for at sætte fokus på kvinders rolle i samfundet og kvinders placering på samfundets magtpositioner.

Alle kvinder er velkomne til festen den 8. marts på Værkerne.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
8. marts 2019
Tidspunkt:
18:00 - 21:00

Sted

Værkerne, Sorø Kultur og Fritidscenter
Frederiksvej 27
Sorø, 4180
+ Google Maps
Del på sociale medier