Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Emballage som ressource – Temadag om verdensmålene

22. juni 10:00 - 14:00

Livet i havet er langt vigtigere for os her på landjorden, end de fleste tror. Bl.a. kommer omkring halvdelen af luftens ilt fra algerne i havet, og havene opsuger enorme mængder af den CO2, vi udleder.

Havene er truede, og det er de især på grund af vi menneskers hensynsløshed på emballageområdet, hvilket bl.a. har resulteret i ENORME MÆNGDER PLASTIK I VERDENSHAVENE.

Det er afgørende, at vi på verdensplan får afhjulpet havenes økosystemer – plastikken i verdenshavene skal tænkes ind som ressource i industrien, så den kan genanvendes og ydermere skal vi sikre, at ny plastikemballage ikke havner i verdenshavene.

Lokalt kan vi bidrage til at løse et globalt problem ved at blive meget bedre til at AFFALDSSORTERE, PANTE og i det hele taget tænke affaldet som en RESSOURCE, der kan blive til nye ting. Desuden kan vi nedsætte vores forbrug af ENGANGSPLAST, samt i højere grad vælge produkter fra virksomheder, der er INNOVATIVE omkring deres emballage, fx hvor emballagen er BIONEDBRYDELIG.

Når temaet om EMBALLAGE SOM RESSOURCE kommer til Sorø, bliver der dels fokus på TILSTANDEN I VERDENSHAVENE og dels fokus på AFFALDSSORTERING og hvilke store ressourcer, der ligger i al vores affald, med særligt fokus på plastikemballage. Der vil på denne temadag være lidt ekstra i BØRNEHØJDE bl.a. i kraft af Katrine Billes besøg.

MØD KATRINE BILLE
Katrine Bille er børne-TV-vært og kendt fra DR Ramasjang. Hun er bl.a. kendt fra “Luk op, Luk i” og “Lille Nørd”. Når hun kommer Danmark rundt vil hun lave et show med musik og farver for børn og barnlige sjæle med fokus på dyrelivet i havene og affaldssortering.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
22. juni
Tidspunkt:
10:00 - 14:00

Sted

Sorø Torv
Torvet
Sorø, 4180 Danmark
+ Google Maps
Del på sociale medier