Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

75 års jubilæum på Sorø Kunstmuseum

2. juni 2018 10:00 - 17:00

KOM OG FEST MED OS

Med et festligt program fyldt med aktiviteter for hele familien fejrer vi, at det i år er 75 år siden, at Sorø Kunstmuseum åbnede.

Sorø Kunstmuseum holder åbent hus inden for på museet og i museumsgården, og i samarbejde med Sorø bibliotek og nogle af byens bedste madsteder åbner de også op for biblioteksgården med mulighed for at stille den store eller lille sult i forskellige street food boder.

På Storgade afvikles Sorø byløb og Sorø Bibliotek vil sammen med forskellige lokale gæster, udenbys gæster og kor fra Sorø sikre en ni timers lang fællessang. Så der er liv og glade dage denne festdag.

PROGRAM

Kl. 10.20-11.00
Officiel åbning
Velkomst ved formand for bestyrelsen Lorentz Jørgensen.
Taler af direktør Charlotte Sabroe og borgmester Gert Jørgensen.

Kl. 11.00
Velkommen i sommerudstillingerne
Oplev Søren Martinsen: GIGANTERNE og
Thomas Hylander: Shelfies. Historier fra en køkkenmødding.

Kl. 11.00-16.30
Street Food

I det daglige samarbejder Sorø Kunstmuseum med flere af områdets gode madsteder. På festdagen stiller de alle op med en bod, hvor man kan stille både den store og lille sult. Glæd jer til:

Støvlet Katrines Hus / sildeanretning og andet lækkert
Comwell Storkro, Sorø / salater
Ostebørsen / osteanretninger
Wonderful Lifestyle / paella med kylling og skaldyr
Kunstbaren / Dagmar Bryggeriet, Sorø Bryghus, Mosters, Søbogaardsaft
Kunstcafé  / festkage
Skotte & Stentoft / kaffe, kage og tapas,
Restaurant ParnasHuset / flæskestegssandwich, pølsehorn
JuiceClub / friskpressede juicer

Kl. 11.30-16.30
Mit yndlingsværk
Kulturpersonligheder og venner af kunstmuseet præsenterer hver time fra kl. 11.30 et af deres yndlingsværker.
Mød forfatter Ida Jessen (11.30), kulturjournalisten Adrian Hughes (12.30), museumsdirektør Christian Gether (13.30), politiker Bertel Haarder (14.30), litteraturkritiker Erik Skyum-Nielsen (15.30) og borgmester Gert Jørgensen (16.30).

Kl. 12.00-16.00
Skuespil: 1x1x1
Andrea Vagn Jensen fortolker Hanne-Vibeke Holsts monolog En køkkenscene – skrevet i anledning af jubilæet og inspireret af Michael Kviums værk af samme navn.Instruktion: Hans-Peter Kellner. Forestillingen gentages hver halve time (varighed: ca. 10 minutter) – dog med en pause kl. 14.

Kl. 12.00-16.00
Malerierne bliver levende

De portrætterede træder ud af deres ramme og går rundt på museet takket være elever fra Sorø Musiske Skoles teaterlinje.
Find personerne, find maleriet – send foto af begge med  #jubi75sorø via vores Instagram #sorokunstmuseum. Der trækkes lod blandt afsenderne af de indsendte fotos om et par gode præmier.

Kl. 12.00-16.30
Workshop for børn

Finurligt og fantasifuldt. Den dansk-italienske kunstner Alfio Bonanno, internationalt anerkendt for land-art og kunst i naturen, tager børnene med på en magisk rejse ind i kunsten.

Kl. 14.00-14.30
Festtale ved Jens Blendstrup

Der er både plads til eftertænksomhed og latter, når forfatteren Jens Blendstrup går i dialog med personer og begivenheder fra museets fortid og nutid.

Følg med her på sorokunstmuseum.dk, på Facebook eller på Instagram #sorokunstmuseum.

Gratis adgang hele dagen.

Samtidig med vores jubilæumsfest er der også andre spændende aktiviteter i Sorø bymidte denne dag:

Sangmarathon
DR kan og det kan Sorø også – i biblioteksgården bliver der sunget fra Højskolesangbogen fra morgen til aften. Biblioteket, ved Erik Lindsø og Sanne Lohmann, vil sammen med forskellige lokale gæster, udenbys gæster og kor fra Sorø sikre en ni timers lang fællessang (kl. 9.00-18.00).

Sorø Byløb 2018
Med både børneløb og voksenløb. Løbsruten går gennem Sorø centrum og langs Sorø Sø.
Tilmelding på soro-bylob.dk
Kl. 10.00: Børneløb
Kl. 10.45: Walk & Talk
Kl. 11.00: Voksenløb.

Detaljer

Dato:
2. juni 2018
Tidspunkt:
10:00 - 17:00

Sted

Sorø Kunstmuseum
Storgade 9
Sorø, 4180
+ Google Map
Telefon:
57 83 22 29
Hjemmeside:
http://www.sorokunstmuseum.dk/