Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

2200 gymnaster indtager Sorø Hallen

marts 16 - marts 17

Traditionen tro mødes gymnasterne til DGI Forårsopvisningen i Sorø Hallen for at vise, hvad de har arbejdet på hele sæsonen. Nogle er til spring, andre til rytme. Nogle er børn, andre er blevet lidt mere grå i toppen. Nogle er med første gang, andre har været med i en menneskealder. Fælles for alle er passionen for gymnastikken og glæden ved at vise den frem.

“Forårsopvisningerne er noget helt særligt for gymnastikforeningerne og deres gymnaster. Her kan de vise, hvad de har arbejdet på i hallerne rundt omkring på Sjælland. For mange giver det også lidt ekstra på fællesskabskontoen, fordi man får en unik oplevelse som hold eller forening”, siger Camilla Madsen Ysnæs, der er idrætskonsulent hos DGI Midt- og Vestsjælland.

Plads til bredden
Det er ikke kun i Sorø, der er tradition for denne slags opvisninger. I hele landet samles 140.000 gymnaster i løbet af foråret. Der er mange forskellige slags hold. Selvom nogle af dem er blandt de dygtigste i landet, er det ikke en konkurrence om at være bedst.

“Det handler kort og godt om, at gymnastik skal være sjovt, så det er glæden og gejsten, der brænder igennem, når holdene er på gulvet. Vi plejer at sige, at opvisningerne er meget seværdige med en bredde fra store efterskolehold til små forældre/børnehold. Gymnastikholdene i foreningerne er heldigvis meget forskellige, og det er det, vi gerne vil vise”, siger Camilla Madsen Ysnæs og fortsætter:

“Der har været rift om pladserne, så vi har lagt os i selen for at få alle med. Det er heldigvis lykkedes, og det er dejligt, at en så gammel traditionen bliver ved med at være en succes”.

Frivillige med det kølige overblik
Med 2200 gymnaster og forventningen om 1900 publikummer kræver det erfarne kræfter, hvis det hele skal lykkedes. Det er frivillige fra DGI Midt- og Vestsjælland Stævneudvalg, der løser opgaven før, under og efter opvisningen.

“Vi er et godt team, der arbejder med masser af energi på at få det hele til at glide. Vi er ca. 50 personer på i løbet af weekenden. Man kan glæde sig til et alsidigt program med masser af seværdig gymnastik. Lige fra de store efterskolehold til små lokale hold, det er vigtigt for os at vise bredden frem”, siger Bo Husum, der er i spidsen for stævneudvalget og fortsætter:
“Det er et stort stykke arbejde at lave denne opvisning. Men det er simpelthen sådan nogle gode dage, og glæden ved at skabe noget for andre, er vigtig for os”.

Tid og sted
DGI Forårsopvisning i Sorø Hallen den 16. til 17. marts. Lørdag er der opvisning fra kl.9.00 til 18.00. Søndag er der opvisning fra kl. 9.30 til 17.00. Man kan købe billetter ved indgangen.

Se hele programmet her.

Foto: DGI Midt- og Vestsjælland.

Detaljer

Start:
marts 16
Slut:
marts 17

Sted

Sorø Hallen
Ringstedvej
Sorø, 4180
+ Google Map
Telefon:
57 83 07 25