Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

100 års fredningsjubilæum

1. juli 2018 15:30

På søndag den 1. juli markerer Tersløsegaard 100 års fredningsjubilæum med foredrag og smuk klassisk koncert.

Foto: Tersløsegaard

I 1918 vedtog Folketinget den første danske bygningsfredningslov. Blandt de allerførste fredede ejendomme var Tersløsegaards trefløjede hovedbygning fra 1739 – der, hvor Ludvig Holberg Museet i dag er indrettet.

Om dette 100 års jubilæum kommer den særdeles kyndige fhv. museumsinspektør cand. mag. Helge Torm, Sorø, og fortæller nu på søndag kl. 15.30.

Han en ildsjæl, der brænder for formidling af kulturarven. Han er specielt optaget af bygningsbevaring og gør en stor indsats i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Som erfaren foredragsholder og leder af guidede ture evner han samtidig at formidle stoffet på en fascinerede måde. Helge Torm har i mange år været knyttet til Sorø Museum og har modtaget byens Kulturpris.

Efter foredraget er der fra kl. ca. 16.45 koncert med Duo d’Aria. Den består af Kåre Lind på blokfløjte og harmonikaspilleren Dean Delgiusto.

Soraneren Kåre Lind er egentlig cand. mag. i litteratur, men er mest kendt som udøvende kunstner. Han både maler (har bl.a. udstillet på Den Frie i København) og dyrker musik.

I Duo d’Aria er han sammen med accordeonisten Dean Delgiusto, som bor i København og er uddannet på Det Kgl. Musikkonservatorium. Han spiller med flere kammerensembler med forkærlighed for barokmusik af bl.a. Scarlatti, Bach og Händel.

Entré: 100 kr.

Billletter kan forudbestilles hos foreviseren ved henvendelse til post@tersloesegaard.dk eller telefon 7446 6770.

Detaljer

Dato:
1. juli 2018
Tidspunkt:
15:30

Sted

Tersløsegård
Holbergsvej 101, Tersløse
Dianalund, 4293
+ Google Map
Telefon:
74 46 67 70
Hjemmeside:
http://www.tersloesegaard.dk/