Chapper, TopGunn, tryllerier og standup. Der er lagt op til en festlig afslutning på dette års sommeraktiviteter.

Lørdag den 8. august slutter årets sommeraktiviteter af med et brag, når navne som Chapper og TopGunn besøger Sorø. Der er lagt op til en festlig dag for både børn og unge med underholdning i topklasse. Lørdag den 8. august slutter årets sommeraktiviteter af med et brag, når navne som Chapper og TopGunn besøger Sorø. Der er lagt op til en festlig dag for både børn og unge med underholdning i topklasse.

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Bo Christensen siger:
”Der er lagt op til en festlig dag sidst i skolernes sommerferie, hvor de yngste børn kan få top underholdning først på dagen, og så bliver der skruet op for tempoet i løbet af aftenen. Det er vigtigt også, at få et arrangement op at stå, som appellerer til kommunens teenagere og det er lykkedes. Soundboksen kan vist godt blive hjemme den aften, for med stand up af høj klasse og koncert med TopGunn, så skulle alle forudsætninger for en festlig aften være til stede”.

Dagen starter for de yngste hvor Hr. Plys byder på sit populære trylleshow med masser af komik og magi, hvor Grisen Gert måske også kigger forbi.

Han efterfølges af Chappers JAM! BEAT! BAND! show, der tager publikum med på en underholdende rejse i musikkens mange funky, forrygende facetter, og lærer dem, hvordan man kan lave de fedeste sange, skrive de vildeste tekster og komme frem med de sygeste beats.

Programmet for de unge starter med et godt grin, når Mark Le Fêvre leverer et forrygende standup show. Mark har på rekordtid etableret sig som en af Danmarks mest efterspurgte komikere.

Aftenen afsluttes af TopGunn, der som liveartist altid har været garant for at levere en festligt og hittet spækket koncert, der kan få selv de største skeptikere til at bobbe med hovedet.

Praktisk info:
Arrangementet forgår på boldbanen ved Sorø Hallen og Fægangen ved siden af Sorø Street Park. Det er gratis at deltage, men da der er begrænset antal pladser af hensyn til Covid-19, kræver det billet at deltage. Billetter kan hentes på www.sommerisorø.dk.

Husk en campingstol eller tæppe, da du skal sidde ned under hele arrangementet.
Mad og drikke må medbringes, men lad alkoholen og din hund blive hjemme.

Program for de yngste:
Kl. 12.00: Pladsen åbner
Kl. 12.30: DJ’en fyrer op for beatet
Kl. 13.00: Hr. Plys’ super populære trylleshow med masser af komik og magi.
Kl. 14.00: Chappers svedige JAM! BEAT! BAND! show med høj puls og fede beats
Kl. 15.30: Pladsen lukker

Program for de unge:
Kl. 18.00: Pladsen åbner
Kl. 19.00: Mark Le Fêvre – Stand up show
Kl. 20.00: TopGunn
Kl. 21.00: Pladsen lukker

• Chapper er kendt fra Ramasjang, Ultra og Youtube, hvor han brillerer med en fantastisk energi, humor og musikalitet, der blandt andet kommer til udtryk, når han beat-boxer eller spiller for vildt på guitar.
• Hr. Plys er blandt andet kendt fra Lalandia, hvor han har underholdt børn og voksne gennem et kvart århundrede – i frækt og forrygende selskab med bugtalergrisen Gert.
• Mark Le Fêvre har på rekordtid etableret sig som en af Danmarks mest efterspurgte komikere. Folket fik for alvor øjnene op for Mark, da han kickstartede sin karriere med internet-sketches. Mark har dog sidenhen primært koncentreret sig om sine præstationer på scenen, hvilket kulminerede i det anmelderroste debutshow “Bøvl” som også landede ham en nominering som “Årets Komiker 2019”.
• I 2013 fik danskerne øjnene op for TopGunn, da han bragede ind på hitlisterne med kæmpehittet “Tilbud”. Samme år udgav den unge rapper sit debutalbum “21”, og med ét var navnet TopGunn ikke længere associeret Tom Cruise og jægerpiloter, men meddansksproget rap fra øverste hylde.

Del på sociale medier