Hug bjørnekloen ned og giv et praj om japansk pileurt
Kæmpebjørneklo og japansk pileurt er kraftfulde planter, der ikke hører til i den danske natur, og de har ingen naturlige fjender her i landet. Begge planter udskygger hurtigt andre lavere planter, med deres højde og enorme vækst.

Det er grundejers ansvar at bekæmpe bjørneklo fra den 1 juni og henover sommeren. Vigtigst er det, at forhindre blomstring og frøsætning. Sorø Kommune har foretaget kontrol udvalgte steder, og kan i særlige tilfælde bekæmpe store bestande på ejers regning.

Modsat bjørneklo er der ingen lovhjemmel til at bekæmpe japansk pileurt. Jens Nygaard ønsker, at der bliver sat fokus på at bekæmpe pileurten, og på de udfordringer den allerede skaber for husejere rundt omkring i kommunen. Sorø Kommune bekæmper ikke japanske pileurt i dag. Pileurten er meget vanskelig, og ekstrem dyr i ressourcer at få bugt med grundet dens kraftige vækst. Men uden bekæmpelse vokser problemerne. Kommunen er i gang med en kortlægning, for at finde ud af problemets omfang.

Om de invasive planter
• Kæmpebjørneklo er fra Kaukasus. En enkelt plante sætter i snit 20.000 frø og kan blive 2-5 m høj med brede skærme af blomster.
• Japansk pileurt er fra Østasien. Pileurten kan blive op til 3 m høj, og har et rodnet der kan brede sig mere end 7 m ud fra plantens centrum. Rødderne kan skyde op igennem asfalt og bygninger.
• Begge planter blev indført til landet som prydplanter.
• Har du spørgsmål til bekæmpelse af bjørneklo, eller ser du bjørneklo et sted, hvor den ikke bliver bekæmpet, så skriv til natur@soroe.dk. Du kan også give kommunen oplysninger om det på app’en “Tip Sorø”. Brug også ”Tip Sorø”, hvis du ser en bestand af japansk pileurt, og hjælp med at få kortlagt plantens udbredelse.
• Gå ind på Sorø Kommunes hjemmeside på og læs mere om hvordan du selv bekæmper kæmpebjørneklo: Bekæmpelse af kæmpebjørneklo (soroe.dk) og japansk pileurt: Find og bekæmp pileurter (soroe.dk)

Pileurten er ikke som andet ukrudt, da nemt kan luges ud. Foto: ABW