På Europadagen, fredag den 9. maj 2014, er der debatmøde i Regionshuset i Sorø med kandidater til Europa-Parlamentet. Fokus er på vækst, beskæftigelse og sundhed, når TV2-korrespondent Poul Erik Skammelsen styrer debatten om, hvordan vi kan udnytte mulighederne i EU bedre til gavn for borgere, virksomheder og institutioner.

Regionsrådsformand Jens Stenbæk byder velkommen og introducerer kandidaterne. Arrangementet finder sted kl. 15.00-17.30 i Regionsrådssalen, Alleen 15, 4180 Sorø.
Arrangementet er gratis og åbent for alle, men tilmelding er nødvendig.

Se invitationen og programmet her

Den 25. maj 2014 skal danskerne til stemmeurnerne og vælge kandidater til Europa Parlamentet. Men hvad mener kandidaterne om regionernes muligheder i det europæiske samarbejde?

Regionerne arbejder allerede på tværs af grænserne og EU har også indflydelse på regionernes vækst og beskæftigelse og på sundhedsindsatsen. Vi sætter fokus på regionernes rolle i det europæiske samarbejde. Hvordan mener din kandidat, at EU kan understøtte regioner og lokalsamfund i deres udfordringer i fremtiden?

Kom og mød din EP-kandidat og stil spørgsmål.

På Europadagen, fredag den 9. maj 2014, kl. 15.00-17.30 inviterer Europe Direct Sjælland til debatmøde i Regionsrådssalen, Alleen 15, 4180 Sorø.

Program kl. 15.00-17:30:

• Velkomst og introduktion ved Jens Stenbæk, regionsrådsformand
• Kandidater til Europa-Parlamentsvalget
• TV2-korrespondent Poul Erik Skammelsen styrer debatten

Kandidater:
• Helge Rørtoft-Madsen – Folkebevægelsen mod EU
• Rikke Karlsen, Dansk Folkeparti
• Anne Birgitte Møller Ronex, Radikale Venstre
• Christian Wedell-Neergaard, Konservative
• Karsten Lorentzen, Dansk Folkeparti
• Andreas Hastrup, Liberal Alliance
• Diego Gugliotta, Venstre
• Christel Schaldemose, Socialdemokratiet
• Sanni Aakjær-Olesen, Venstre
• Meta Fuglsang, Socialistisk Folkeparti

Hvem kan deltage?
Målgruppen for mødet er regionens borgere. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål fra salen.

Tilmelding er nødvendig
Send en mail eller ring til Susanne Bredgaard Larsen: sbl@regionsjaelland.dk

Arrangør
Europe Direct Sjælland, Region Sjælland www.europedirect-sjaelland.dk

Fakta
Læs mere om Europa-Parlamentsvalg 

Andreas Hastrup - en af de kandidater, der bor i Sorø
Andreas Hastrup – en af de kandidater, der bor i Sorø