Sorø Museum, Multisalen, danner rammerne om et foredrag i Havehistorisk Forening i Sorø torsdag d. 28. april kl. 19. Foredraget er “Velsmag og velvære med krydderurter” ved Inger Våben, som driver et lille økologisk krydderurtegartneri.

Foredraget indeholder en præsentation og gennemgang af de mest brugte krydderurter, hvordan de dyrkes og deres kulturhistoriske betydning.

Foredraget giver inspiration til at bruge flere krydderurter både til madlavning og velvære.

Inger Våben er forfatter til “Smagen af rabarber” og medforfatter til bøgerne “Mynte -friskhed til krop og sind”, “Lavendel-duftende, smuk og velsmagende” og bogen “Kvæde- Historisk frugt, nye opskrifter”.

Foredraget er gratis for medlemmer af Havehistorisk Forening i Sorø. Prisen for gæster er 50 kr.

Foto: ABW