Sæt kryds i kalenderen: Onsdag den 30. november 2011 holder La Maison aftenåbent. Kl. 19.30-22 er Marianne værtinde for en kreativ julestue for damer, hvor man kan lave sit eget julepynt.

La Maison på Johnstrupvej 3, 4180 Sorø har masser af charmerende ting og sager til hus og have inspireret af fransk landstil og engelsk kolonistil suppleret med nogle etniske indslag.

“Jeg indretter med lyse farver, hør, sølv og mixer gerne nyt med gammelt. Jeg bruger blomster og ting fra naturen til at fuldende indtrykket. Min stil er lys og venlig med et råt islet”, oplyser Marianne om sin boligstil.

Blandt mærkevarerne hos La Maison i Sorø er Walther & Co, Oi Soi Oi og Madam Stoltz. Madam Stoltz, der har domicil på Bornholm, er eksponent for en rustik boligstil, inspireret af det sydfranske, skønt mange af de fine ting importeres fra Indien. Madam Stoltz er bl.a. kendt for sine adventskranse, opslagstavler, kurve og knager af smedejern.

Tilmelding til julestuen på tlf. 26 81 03 55.

Lækkerier fra La Maison