YeeHa! Lørdag den 20. november 2010 kl. 20 kommer det svenske countryband Highway 40 til Lynge Forsamlingshus. Koncerten er arrangeret af Country Klubben Kaktus og omfatter spisning.

Highway 40 blev etableret i starten af 90erne, men først i det nye årtusinde tog bandet sin nuværende form. Alle seks medlemmer har en passion for country, så country blev bandets naturlige valg.

Highway 40 er en berømt vej i USA, som strækker sig fra kyst til kyst. Langs ruten finder man mange forskellige former for country musik, og bandet med det matchende navn har da også et bredt repertoire fra traditionel country til deres egne sange.

Billetter koster ved døren 150 kr. for medlemmer og 175 kr. for ikke medlemmer. Spisning (kl. 18.30) koster 75 kr.

Bestil billet og bord på tlf. 57 83 20 54 / tlf. 40 14 97 21 (mellem kl. 19.00 og 21.00).

Lynge Forsamlingshus har adresse på Topshøjvej 2, 4180 Sorø.