Bymidten i Sorø har flere bindingsværkshuse fra Christian IV’s tid. En af de første bygninger uden for klostrets mure var Christian IV’s Kro, i dag Storgade 17.

I 1624 gav kongen ordre til, at der skulle bygges en kro med tilliggende slagteri ved Sorø Kloster. Kongen ønskede ikke, at fremmede gæster (specielt piger) fik adgang til akademiet, så de unge studerende risikerede at komme i dårligt selskab.

Nu om stunder rummer kroen Sorø Museum.