Til januar 2018 slår en ny butik dørene op i Storgade. Cocco Poulsen, indehaver af stof- og tøjbutikken byCoco, har valgt at flytte forretningen fra Fjenneslev til Storgade 37. 

Og det er glad indehaver, der netop har lavet en aftale med udlejer.

“Jeg glæder mig rigtig meget til at komme til byen,” lyder det fra Cocco Poulsen.

Butikken i Storgade vil tilbyde et velassorteret udvalg af alt til fremstilling af beklædning og tilbehør til håndarbejde.

Mellem den 1. december og den 14. december vil der blive holdt flyttesalg hos byCoco i Fjenneslev, hvor der vil være besparelser på mindst 20 %. Butikken holder dog lukket 9. og 10. december.

Åbningsdagen i Storgade vil være den 2. januar.