Caja Company
v/Anne Thane
Veddevej 46
4295 Stenlille
57 80 70 16
22 40 17 37
info@cajacompany.dk

Følg Caja Company på Facebook 

Fra Støvlelandet til Stenlille
Håndmalet Italiensk fajance, smukke fade med frugter eller alt godt fra havet – du behøver ikke flyve helt til støvlelandet for at forsyne dig med dette. Holder du af italiensk design, så skal du holde øje med, hvad der sker i Stenlille.

Caja Company er importør og grossist af brugskunst og lamper fra Italien. Du kan ikke bare komme og købe, for firmaet sælger kun gennem forhandlere i detailhandlen. Men en gang om året inviteres de lokale til lagersalg.

Som privatkunde er du altid velkommen til at kontakte grossisten, for henvisning til nærmeste forhandler.

Unik keramik
Caja Company arbejder tæt sammen med italienske fabrikker fra de nordlige egne og Toscana. Fajancen fra det nordlige Italien er hånddekoreret, og den unikke keramik fra Toscana er både hånddrejet og håndmalet.

Fra de bedste fabrikker og mindre værksteder finder Caja Company varer, som ingen andre skandinaviske butikker har bag disken. Desuden udvikles nye originale produkter baseret på kundernes efterspørgsel.

De har siden 2001 ført et bredt sortiment i lamper, skåle, fade, krus, tallerkener, kander, urtepotteskjulere m.m.

Enkelt og klassisk
Hovedparten af sortimentet er enkle og klassiske produkter, som man kender fra rejser i Italien – smukt dekoreret porcelæn og fajance med citroner, oliven, fisk og skaldyr.

De tilbyder løbende nye varer, herunder også produkter til det veldækkede bord – glas og porcelæn, bordskånere og bakker, servietter og bestik mv.

Julestemning
Derudover kan du hos Caja Company finde de ved juletid populære Pixy Co nisser. De har også andre julevarer, ikke mindst krus og skåle, fade og servietter til julebordet. 

Som forhandler kan du møde Caja Company på relevante messer, og de kommer gerne på besøg hos dig. Du kan benytte deres webshop, hvor varerne er opdelt i mange kategorier, og du kan søge på både motiver og brug.

Som forhandler kan du også være heldig gøre et kup på restsalgslageret, hvor der er stærke tilbud på udgåede varer. 

Kontakt Caja Company 

Foto: Caja Company

sølvpartner

Del på sociale medier