Af Abelone Bergløv, Enhedslisten i Sorø – Kandidat til Kommunalbestyrelsen

Der er lagt op til en drøftelse af borgerrådgiverens funktion og rolle på augustmødet i Kommunalbestyrelsen.

Fra Enhedslistens side mener vi uden vaklen, at borgerrådgiverfunktionen skal bevares, også selvom der har været relativt få henvendelser på det seneste. Vi er ikke det mindste i tvivl om, at der er behov for en borgerrådgiver, også i Sorø Kommune. Det skal selvfølgelig diskuteres, hvordan vi får ændret funktionen, så der kommer flere henvendelser.

Som medlem af Enhedslistens kommunalgruppe ved jeg, at der findes et meget stort mørketal, idet der er en stor gruppe af borgere, der ikke har kendt til muligheden for at bruge Borgerrådgiveren, eller som er blevet afvist der, fordi de for eksempel har henvendt sig til Ankestyrelsen, inden henvendelsen til borgerrådgiveren.

Måske handler det om at gøre adgangen til borgerrådgiveren lettere og at lave en tydeligere adskillelse mellem Borgerrådgiverfunktionen og Sorø Kommune, så det bliver alment kendt, at den findes og lige så vigtigt, hvad man kan bruge den til.

Det kunne være en mulighed, at borgerrådgiverfunktionen, sammen med en whistleblowerordningen blev gjort tværkommunal. Det kunne for eksempel ske i samarbejde med Ringsted Kommune.

Borgerrådgiveren bør placeres et andet sted, end på rådhuset, så den enkelte borger oplever, at der er afstand mellem borgerrådgiveren og Sorø Kommune, så det er helt tydeligt, at borgerrådgiverfunktionen er en uvildig funktion.

Yderligere kan funktionen gøres mere effektiv ved, at det politiske niveau i højere grad bruger borgerrådgiverens beretning til andet end en statusrapport på et kommunalbestyrelsesmøde.

Dette er årsagen til, at Enhedslisten har taget Borgerrådgiverens beretning op i Børne- og ungeudvalget. Vi ønsker, at den omsættes til praksis ude i de enkelte udvalg, ligesom den kan bruges til at drøfte de felter, hvor der er mulighed for forbedring af indsatsen i Sorø Kommune.

Og der er masser at tage fat på. Fra den seneste rapport kan nævnes:

– rystende beretninger af nogle borgeres møde med rehabiliteringsteamet, hvor borgerne føler sig dårligt behandlet under mødet, hvor de oplever, at der ikke bliver lyttet til dem eller deres bisiddere og hvor de føler sig talt ned til.

– at der blandt borgere på kontanthjælp, eller i ressourceforløb, klages over meget lange forløb, og at der er borgere, der oplever, at der sker meget lidt i deres sag i lange perioder. Borgeren kommer til at opleve at være ”fanget i systemet” og at man igen og igen skal igennem de samme møder, praktikker, undersøgelser m.v. ligesom borgere oplever, at afklaringsforløbene ingen ende vil tage.

– langsommelighed i sagsbehandlingen, der ofte fører til flere sagsbehandlerskifte under forløbet og at ingen af sagsbehandlerne formår at få sagerne fulgt til dørs, før sagsbehandlingen slippes, ligger stille og derefter startes op på ny, uden at en ny sagsbehandler foretager en grundig gennemgang af sagens tidligere forløb.

– sager der kører i ring og at Borgerrådgiveren jævnligt møder borgere, der har været på kontanthjælp eller andre ydelser i rigtig mange år, hvilket er i strid med formålet.

– borgerne oplever manglende svar og overskridelser af de lovede tidsfrister. Det er bekymrende, at tempoet tilsyneladende sættes op, når Borgerrådgiveren kommer ind over, mens det ikke kan lykkes for borgeren uden den hjælp, at få tempoet hævet.

Enhedslisten ønsker derfor at bevare Borgerrådgiverfunktionen, men også at det bliver lettere at få adgang til rådgivning og vejledning.

Foto: ABW