Oplev lyden fra Mikkel C’s Mercedes racer og mærk suset i maven fra flere hundrede løsslupne hestekræfter, når racerkøreren Mikkel C indbyder til Børnekøredag og Superbiler i Slagelse, for børn og voksne, og hvor DU kan komme med ud og køre – GRATIS for børn op til og med 14 år. Det sker lørdag den 15. august kl. 12.00-16.00.
 
Sorø Kurer er en af arrangørerne bag dette velgørenhedsarrangement, hvor overskuddet går til BROEN, Slagelse – en forening, der hjælper udsatte børn til et aktivt fritidsliv.
 
De har på dagen samlet en masse unikke biler – lige fra klassiske veteraner fra 30’erne til moderne superbiler – og du har mulighed for at få en tur ud på motorvejen som passager i en af de spændende biler.
 
Der vil udover de mange biler på pladsen, være andre aktiviteter; f.eks. konkurrencer på simulator, hvor du kan vinde præmier sponseret af Eva Solo og VIP-billetter som gæst hos Mikkel C til Night-race på Padborg Park.
 
Der vil også være korte foredrag.
 
Mikkel C stiller naturligvis også op med hans fuldblods Mercedes AMG-GT4 racerbil!
 
Børn til og med 14 år: GRATIS

Åbning kl 12:00 v/ fhv. borgmester og MF Stén Knuth.
 
Køreture bookes på dagen ved fremmøde, efter først til mølle-princippet. Der kan være begrænset antal pladser ledige til nogle af køretøjerne.
 
Gratis adgang.
 
Vi respekter Corona-restriktionerne. Dvs. mundbind er påkrævet for alle passagerer i bilerne, og at mundbind, kan blive et krav på pladsen, hvis der er mange gæster. Vi sælger mundbind på pladsen til vores kostpris. Vi opfordrer til at i selv medbringer mundbind – og vi sørger for masser af afspritningsdepoter.
Pressefoto