Af Bo Mouritzen
Medlem af Kommunalbestyrelsen
På det seneste møde i kommunalbestyrelsen var jeg desværre det eneste medlem, der ikke kunne sige ja til de takststigninger, der er lagt op til.
En stigning på 10,3 % for de 0-2-årige og 9,8 % for de 3-6-årige er ganske enkelt alt for voldsomt.
Børnefamilierne er i forvejen pressede af stigende priser på mad, benzin, tøj, fritidsaktiviteter – ja, stort set alt i hverdagen. Og lige om lidt følger nye prisstigninger på både vand og varme. Det hele bliver dyrere, og det rammer især dem, der allerede tæller hver krone.
Når vi samtidig lægger takster frem, der hæver prisen på renovation med over 10 %, så er det ikke længere almindelige prisjusteringer – det er voldsomme spring, som ingen børnefamilie kan budgettere sig ud af.
Lad mig nævne blot få eksempler:
• Restaffald, husholdninger, 660 L ugentligt: 3.310 → 3.658 kr. — +10,5 %
• Central opsamling – sommerhus/kolonihave, 110 L sæk: 211 → 322 kr. — +52,6 %
• Erhverv: rest-/madaffald, rumdelt 370 L: 1.965 → 2.860 kr. — +45,5 %
Det er store stigninger – og de rammer særligt børnefamilier og små virksomheder, som i forvejen er presset af høje drifts- og leveomkostninger.
Affaldssortering er ikke et valg; det er et krav, vi som kommune selv har stillet. Derfor er det urimeligt, at regningen nu sendes direkte videre til dem, der har mindst at stå imod med.
Det glæder mig, at enkelte områder faktisk får prisnedsættelser. Men den glæde drukner fuldstændigt, når jeg ser de stigninger børnefamilierne samtidig mødes med.
Det er helt ude af trit med den økonomiske virkelighed, vi lever i.
Og hvem er det, der bliver ramt? Sommerhusejere, små erhvervsdrivende – og børnefamilierne. Hvad er strategien bag at ramme netop de grupper, der allerede er maksimalt presset?
Derfor valgte jeg ikke at støtte de takster, der blev lagt på bordet.
De er urimelige, uforholdsmæssige og helt ude af takt med tiden.
Vi bør som kommune beskytte de borgere og små virksomheder, der holder hjulene i gang – ikke belaste dem yderligere i en periode, hvor økonomien i forvejen knirker for mange.
