“Denne blå anemone er fundet ved Lille Flodvig, Tystrup sø,” skriver Signe Friis Jørgensen fra Kongskilde Naturcenter. Mange tak for billedet.

På deres Facebookside lige her har Kongskilde Naturcenter udsendt en lille video om den blå anemone. Hver (hver)dag i denne corona-nedlukning bringer de et forslag til en naturaktivitet man kan lave med sine børn.

Foreningen 1684-1862, der har den blå anemone i sit logo, har efterlyst billeder af de blå anemoner i Sorø. Den blomstrer netop nu i skoven, hvor den ikke vil plukkes, men meget gerne fotograferes.

Fotos bedes sendt til redaktion@dit-soroe.dk, og foreningen trækker lod blandt de indsendte fotografer. Man kan vinde en take away fra en af byens restauranter.

Foto: Signe Friis Jørgensen